Der graves nu igen på Ground Zero. Men den eneste måde at få et glimt af det på, er gennem små huller i hegnet. På rejsen har jeg læst en bog af arkitekten Daniel Libeskind, som har tegnet det nye center på tomten af tårnene. Han har lagt megen symbolik i projektet, blandt andet med et ‘frihedstårn’, der spiller sammen med frihedsgudinden. Hans projekt er omdiskuteret som alt på det sted vil blive, men jeg synes det ser spændende ud.
Efteråret er over os, og det er vemodigt, men smukt. Cecilie og Alberte besøger os, og vi gør haven vinterklar og finder snegle, der kan kravle på gummistøvlerne. Men kun snegle med hus på - vi har (endnu) ingen dræbersnegle. Heldigvis.
Vi samler også kastanier. Masser af kastanier ![]()
med smukke brune farver. Den nye trappe er et rigtig godt sted at lave kastaniedyr.
Vi er fantastisk heldige med vejret, og det betyder alt, næsten. Vi har haft sol og blæst og stort set ingen regn. Som de fleste andre
camperer jeg på engen lige neden for refugiet og klosterkirken. Her er så smukt, og billedet viser udsigten til kirken fra min teltdør. Jeg har et stort kuppeltelt og en drømmeseng og sover fint. I morges vågnede jeg ved lyden af klokkespillet.
På en teen-festival i KFUM og KFUK drikkes der ikke spiritus, hverken af børn eller voksne, og jeg tror ikke, der er nogen, der savner det. Der er så meget andet spændende at give sig til her, så det er bare ikke nødvendigt. Men det provokerer åbenbart lilleput-byens få teenagere. I går aftes forsøgte de at ræse ind på festivalpladsen på knallert med bajere i hånden og højlydt råben. Men de blev afvist af nogle af pigerne…
Det er chokerende samtidig at læse i dagens avis om en 17-årig 2.g’er fra Haderslev, der er død under en druktur på en ungdomsrejse til Bulgarien - så bliver jeg endnu mere overbevist om, at det er godt, at der også findes tilbud som Ung Uge og det miljø, den udspringer af.
Forleden aften dukkede der pludselig “soldater” op ved udgangen fra det store cirkustelt og underkastede alle deltagere et ubehageligt sikkerhedstjek. Det var en happening for at gøre opmærksom på den virkelighed, som vores palæstinensiske samarbejdspartnere udsættes for hver eneste dag. Det bliver et af de mest omdiskuterede emner blandt de voksne på festivalen, for Israel er et følsomt emne her som mange andre steder.
Ung Uge finder sted hvert tredje år og har til formål at give teenagere en god oplevelse af, at kristendommen har relevans for deres liv og kan formidles på en måde, der er spændende, vedkommende og meningsfyldt. Her er salsa-, rock- og gospelgudstjenester, meditation, sms-præster, stillerum, teater, gruppesnakke, natkasser og et kirketelt, der er kommet direkte fra Roskilde-festivalen.
I denne uge er jeg på arbejde på KFUM og KFUKs flagskib, teen-festivalen Ung Uge, der denne gang foregår i Løgumkloster. Her er omkring 1000 teenagere og 500 voksne medarbejdere, der får festivalen til at køre med et overvældende udbud af spændende aktiviteter, koncerter, gudstjenester, caféer, debatmøder osv. osv.
Saa er jeg tilbage i Nairobi, naesten praecis 25 aar efter at jeg forlod byen efter tre aar som free lancer i Afrika. Det er maerkeligt og spaendende at vaere her igen. Det er ikke foerste gang, siden jeg forlod den, men det er sjovt at vaere her sammen med en anden deltager i vores danske delegation til KFUKs store verdensraadsmoede. Merete er nemlig foedt, siden jeg forlod Nairobi - hun er fra samme aagang som Mette, 1985…
Jeg har vist hende nogle faa af ‘mine’ steder, og vi har endda vaeret ude for at se, om vi kunne finde mit gamle hus. M
Inden min orlov sluttede tog Peter og jeg en dejlig tur til Johannes Larsen-museet i Kerteminde. Den aktuelle særudstilling Du danske sommer handler om dengang de fynske malere og de jyske digtere i fællesskab skabte Højskolesangbogens Danmark gennem deres billeder og sange. Måske noget af det danskeste, vi kan forestille os. En udstilling, der varmt kan anbefales.
Den er også tankevækkende i lyset af debatten om danskhed. For kunstnerne var ‘danskheden’ ikke et spørgsmål om nationalt sindelag eller om afstamning - men om evnen til at opleve landet og naturen og tilegne sig livet lige der, hvor man var.
![]()
Sophia på snart fem har boet hos os i weekenden. Vi lavede blandt andet en sneglekravlegård og såede ærter i en potte.
Så tog vi som sædvanlig på ekspedition i storbyen. Denne gang på Thorvaldsens Museum, som faktisk er meget mere spændende, end jeg huskede det fra for mange år siden.
Derefter var vi inde for at smage Moster Mettes gode is i La Piccola Gelateria lige overfor Tivolis hovedindgang. Det kan anbefales!
Til sidst fik mor en beretning om, hvordan dagen var gået.
